Psykologsamtaler, når du bor på krisecenter
Psykologsamtaler til voldsramte personer
Der tilbydes op til 10 samtaler typisk af 1 times varighed. Gennem samtalerne får du mulighed for at bearbejde, de oplevelser du har haft forud for opholdet på et krisecenter.
Psykologsamtaler til familiens børn (0-18 år)
Psykologsamtalerne har til formål at hjælpe børn, der har været vidne til eller selv har været udsat for vold eller trusler om vold. Gennem samtalerne får børnene mulighed for at bearbejde de negative oplevelser, de har været udsat for. Der tilbydes samtaler med barnet i et omfang på op til 10 timer.
Psykologordningen
Psykologordningen består af fem autoriserede psykologer, som varetager psykologsamtalerne for borgere indskrevet på krisecentre jf. Servicelovens §109, stk. 9 og 10.